Tekst str:AA Print Bogmærke
 

Boligstøtte

Udbetaling Danmark står for udbetaling af boligstøtte.

Gå ind på www.borger.dk og log ind med Nem-id for at ansøge om boligstøtte. På borger.dk kan du også beregne, hvilken boligstøtte du kan få.

Udbetaling Danmark kan kontaktes på telefon 70 12 80 63.

Når du ansøger om boligstøtte til en af BoVendias boliger, skal du ikke give oplysninger om boligen, idet Udbetaling Danmark trækker dem automatisk i Huslejeregistret.

Du skal være opmærksom på, at Udbetaling Danmark først behandler din ansøgning, nå din flytning er registreret i Folkeregistret. Hvis du er berettiget til boligstøtte får du støtten fra den dag, hvor lejekontrakten gælder, men den udbetales tidligst en måned senere.

Fra 2016 er reglerne for Boligstøtte ændret, så du ikke længere behøver at give Udbetaling Danmark besked, hvis din indkomst ændre sig i løbet af året. Udbetaling Danmark modtager nemlig hver måned besked fra SKAT. (Dog ikke hvis du er selvstændig eller at udenlandsk arbejdsgiver). 

Hver måned bruger Udbetaling Danmark oplysningerne fra SKAT til at se, hvor meget boligstøtte du skal have udbetalt. Derfor kan du opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned, hvis husstandens indkomst ændrer sig så meget, at du har ret til højere eller lavere bolistøtte.

BoVendia modtager boligstøtten fra for de fleste af vore lejere, og vi modregner støtten fra den husleje, vi opkræver. Derfor kan det fra 2016 se ud, som om huslejen varierer fra måned til måned, men det er altså boligstøtten, som reguleres.

Du får brev fra Udbetaling Danmark, hvis du får mere eller mindre udbetalt end du plejer.

De nye regler ændre ikke, hvem der kan få boligstøtte. Husk at give besked, hvis der sker andre ændringer i din situation, som kan påvirke din boligstøtte.