Tekst str:AA Print Bogmærke
 

Fraflyttergebyrer

4. juli 2017

Fraflyttere må ikke pålægges gebyr ved slutaflæsning

I BoVendia er vi blevet opmærksom på, at der ikke må pålægges en fraflytter i en afdeling et gebyr i forbindelse med
slutaflæsningen af vand og varme.

BoVendia er tidligere blevet rådgivet anderledes. Derfor har praksis været, at fraflyttergebyrer har fulgt fraflytter.
Dette vil nu blive ændret.

Det kommer til at betyde, at det gebyr, som fraflytter tidligere har betalt for udarbejdelsen varme- og vandregnskab,
fremadrettet skal betales af den enkelte afdeling.

Har du betalt et fraflyttergebyr?

Er du inden for de seneste 3 år fraflyttet en lejlighed i Boligforeningen AB, Hirtshals Boligforening, Sindal Boligselskab,
Bygge-og Boligforeningen af 1938, Hjørring Boligselskab, Boligselskabet Vesterlund - og har du betalt et fraflyttergebyr
til vand og varme i forbindelse med din flytning, betyder det, at du er berettiget til at få de penge igen, som du har
betalt i gebyrer.

Kontakt vores økonomiafdeling, så vil de hjælpe dig.