Tekst str:AA Print Bogmærke
 

Idyl efter renovering

24. juli 2018

Renoveringen af Søholm i Tårs er afsluttet.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at den sidste bolig var færdig, og de sidste nye lejere er flyttet ind. Nu er udearealerne imidlertid også gjort færdige, og boligområdet tager sig godt ud trods tørken.

Det eneste, som mangler den sidste finish, er områdets legeplads, som ikke var inkluderet i renoveringen. Afdelingsbestyrelsen har lavet en plan i samarbejde med varmemesteren og i løbet af august, vil den med hjælp fra beboerne tage sig ud fra sin bedste side.

Det er en fornøjelse at møde afdelingens beboere - både dem, som har været med hele vejen og været genhuset under renoveringen, såvel som dem, der netop er flyttet ind. Tilbagemeldingerne går på flotte og velfungerende boliger, god beboerservice, godt naboskab og ro og fred. 

Området består af rækkehuse på 2, 3, 4 og 5 værelser. Alle boliger har fået nyt køkken og bad, nye vinduer, tag og isolering. En del af boligerne har fået lavet niveaufri adgang og er fuldt tilgængelige for handicappede, ligesom alle stier er anlagt, så barnevogne, kørestole og rollatorbrugere kan færdes frit i det smukke boligområde.

Meld dig ind i BoVendia, hvis du vil have mulighed for at komme i betragtning til boligerne! Klik for indmeldelse

Klik her! - Og se billeder fra boligområdet.